Helge fortæller:
For 15 år siden fik jeg første gang viklerfælder og hvepsefælder til at prøve i vor have. Jeg har 5 æbletræer, som holdes 2,5 m høje, 1,5 meter i diameter. De giver mange dejlige æbler, men der var store problemer med angreb af æbleviklerlarver. Det er, hvad man kalder orm i æblerne. Ofte var 2/3 af æblerne ødelagt. Men siden jeg begyndte med æbleviklerfælderne, er der stort set ingen angreb. Jeg fangede omkring 100 hanner de første par år, sidenhen fanger jeg 10-20 stk.
Vore tre blommetræer giver masser af blommer, som koges til dejlig marmelade til vinterbrug, men indtil jeg fik blommeviklerfælder, var en stor del af blommerne ødelagt af blommevikleren.
De seneste år har jeg fanget 200-300 hanner i en fælde, og der er stort set ingen angreb.
15 års erfaring med fælder som er utrolig gode og jeg kan på det varmeste anbefale haveejerne at benytte metoden. Det er ganske enkelt genialt.
Helge Petersen
Hortonom (pens. havebrugskonsulent)